Nye indlæg

Kategorier

I menuen til venstre kan du vælge hvilke Kategorier du vil kigge på.

Hjælp FLYV - køb et abonnement

28-10-2013

FLYV - skal overleve

På www.rfkforum.dk har jeg lavet et indlæg vedrørende bladet FLYV. For de som endnu ikke har tilmeldt sig RFKforum kommer artiklen her. Du må meget gerne kommentere den på forum.

Hjælp FLYV - køb et abonnement

Bladet FLYV blev for et år siden indstillet af økonomiske årsager. KDA som udgav FLYV kunne ikke finansiere det. Et par måneder efter genopstod det på privat basis med Rune Balle som redaktør. Det blad som er kommet ud af det, er af rigtig god kvalitet, og præsenterer GA-flyvning på en måde som andre medier ikke kan hamle op med. Det er absolut værd at bevare.

Rune havde håbet på at 1.700 af de tidligere 3.500 abonnenter ville købe et abonnement på det nye blad. Det skulle lige være nok til at fortsætte produktionen.

Efter 10 måneder er der 700 abonnenter, så hvis FLYV skal overleve, skal der mange nye abonnenter til. Som Danmarks største flyveklub bør vi kunne skaffe en hel del nye abonnenter, så vi fortsat kan få tilsendt FLYV, og dermed være med til at holde det sidste danske brede fagblad for GA-flyvning i luften.

Jeg skal hermed opfordre alle de RFK-medlemmer, som ikke allerede nu modtager FLYV, til at kontakte www.flyv.dk eller tlf: 4016 4044 og tegne et årsabonnement til 390,- kr.

Det er alle pengene værd!


Kategori: Arkiv

Det er de enkelte skribenters personlige meninger og holdninger, der kommer til udtryk i artiklerne. Webmaster for Roskilde Flyveklub tager ikke ansvar for indholdet.
Roskilde Flyveklub | Lufthavnsvej 30, 4000 Roskilde  | webmaster@roskildeflyveklub.dk