Flyveskole

Roskilde Flyveklub tilbyder undervisning, så du kan erhverve, opretholde og udvide et PPL (Private Pilot Licence) eller et LAPL (Light Aircraft Pilot Licence). Lærerkræfterne kommer udelukkende fra klubben selv.

Roskilde Flyveklub kan tilbyde:

  • PPL- og LAPL-teori (teori til privatflyvecertifikat)
  • Radiokurser i dansk og engelsk radiokommunikation
  • PPL – og LAPL-praktisk del (den praktiske del af undervisningen til privat flyvecertifikat)
  • Træningsflyvning ("12. time") på SEP(L) (Single Engine Piston Land) og på TMG (Touring Motorglider, altså motorsvævefly)
  • Introduktion til kunstflyvning på halehjulsfly (gerne som "12. time" eller som valgfrit supplement til PPL-skoling)
  • Difference training til constant speed propeller, optrækkeligt understel, turboladet motor, single-lever, glascockpit (både Garmin 1000 og Avidyne Entegra)
  • Nat-VFR - rettighed (Night Qualification)
  • Typeuddannelse til TMG
Roskilde Flyveklub har siden 1997 arrangeret undervisning i forbindelse med PPL og fra 2014 også LAPL. De første år drejede det sig alene om den teoretiske del, men siden 2001 har klubben også varetaget den praktiske del, således at et fuldt færdigt PPL- eller LAPL-certifikat kan erhverves i Roskilde Flyveklub.
 
Skolen har gennemprøvede skolingsprogrammer for både PPL-og LAPL-skoling, differences training, nat-VFR og typeuddannelse til TMG.

Er du interesseret i vores kommende undervisning er du velkommen til at kontakte skolechef:

Poul Vedersø

formand@roskildeflyveklub.dk

Tlf.: 2625 3599

Klubbens instruktører besvarer også gerne spørgsmål vedrørende den praktiske del.

Roskilde Flyveklub | Lufthavnsvej 30, 4000 Roskilde  | webmaster@roskildeflyveklub.dk