introduktionstur

Kunne du tænke dig at opleve hvordan det er at flyve i et lille privatfly? Eller kender du nogen der godt kunne? Så kan du booke en intro-tur på 30 eller 45 minutter med en af Roskilde Flyveklubs erfarne piloter. Du beslutter om du vil flyve i 30 eller 45 minutter, og aftaler med din pilot hvor du vil hen. På 30 minutter kan du se Roskilde og omegn fra luften, og på 45 minutter kan du og din pilot godt nå til København, Midtsjælland eller et stykke op i Nordsjælland og tilbage igen. 

I kan være 1 eller 2 personer sammen med piloten. Dette er en prøvetur som lader dig se Danmark fra luften og opleve hvordan det føles at flyve, men du får ikke lov til at flyve flyet. Hvis du selv vil have fat i styregrejerne, skal du i stedet prøve vores Pilot for en dag, hvor du får en rigtig flyvetime helt alene sammen med en af vores instruktører.

BESTIL introduktionstur

Når du har bestilt og betalt får du et gavekort med en voucher-kode. Derefter kontakter din pilot dig for at aftale nærmere. Det skal gå op med at du har tid, piloten har tid, der er et ledigt fly, og det er godt flyvevejr. Vi kan derfor ikke love dig at du kommer ud at flyve på en bestemt dato.

Bestil din introtur her:


jeg har lige et spørgsmål...

Herligt! Du er meget velkommen til at udfylde formularen nedenfor, så kontakter en af vores erfarne piloter dig snarest med et svar. Bare spørg løs – de elsker at dele deres entusiasme for flyvning! 

Skriv dit spørgsmål her:


Nyhedsbreve fra Formanden

Tilmeld dig Roskilde Flyveklubs nyhedsbrev her, hvor du mindst en gang om måneden løbende vil få oplysninger om klubben og andre begivenheder indenfor luftfart. Det er obligatorisk for medlemmer at være tilmeldt, men ikke-medlemmer er også velkommen til at tilmelde sig.